Privat tur til Jack Sparrow Island
Et tilbageblik på vores private tur til Jack Sparrow Island med Shadowpalm Maldives på Maldiverne tilbage i 2021!
Øen har egentlig ikke noget med Jack Sparrow at gøre, navnet til øen og turen er et som ejerne af Shadowpalm har fundet på.
På vej til øen, kommer man forbi Keyodhoo skibsvraget, som man kan snorkle ved. Skibet menes at være et indonesisk fartøj, som drev ind i Vavuu Atoll. Sidenhen er det blevet hjem til en masse koraller og små fisk🐡🐠🐟
Skibet har ligget der en del år efterhånden, helt præcist hvor mange vides ikke.
Vi havde pakket lidt lagner og puder, for at gøre det så behageligt som muligt. Så sov vi ellers bare på stranden under åben himmel (men med rimelig store krabber rundt om os - de var der kun om natten. Desværre regnede det også i løbet af natten)
Men sikke en oplevelse vi fik! Shadowpalm laver stadig denne tur, dog uden overnatning!