Tilbage til webshop

Tilbage i 2023 fik vi en vild ide 😅

En mulighed opstod. Hvis nogen skulle tage imod dette helt vanvittige, men fantastiske tilbud, så skulle det være os. Dette er lige i vores ånd 🙏🏻. "Lad os bygge et familiehotel på Maldiverne"...sagde vi til hinanden.

Vi håber og forventer at hotellet på Maafushi står klar til alt tage imod jer i slutningen af 2024/starten af 2025.Følg gerne med på bloggen her og på vores sociale medier.

Flashback:

Her sidder vi på Maafushi og tænker over alle detaljerne, samt hvilken indflydelse denne beslutning får på vores liv.

Og hvem er vi?

Vi hedder Jane & Thomas Olesen. Derhjemme har vi et bageri, samt to forretninger, som vi har drevet de sidste 17 år. Bageriet ligger i Lystrup lidt uden for Aarhus og så har vi en butik inde i Løvbjerg centeret på Trøjborg i Aarhus N.

Thomas, (51) er uddannet bager og har arbejdet som bager siden han var 15 år gammel, hvor han selvfølgelig startede i lære. Thomas har også arbejdet som bagermester i Schweiz og Australien. Sidenhen har han lavet sine egne opskrifter og videreudviklet på produkter.

Jane (48) er uddannet blomsterdekoratør og hypnoterapeut. Hun elsker at dekorere. Hun står for at dekorerer butikkerne til diverse begivenheder/årstider, samt pynte og lave kagerne. Jane står for selve butikkerne og butiksmedarbejderne, hvor Thomas står for bagerne og bagværket.

Derudover, så er vi begge vant til at samarbejde om at drive en forretning, fordele opgaverne og have mange bolde i luften.

Vi har 3 børn og en hund, som vi nyder at bruge tiden med.

Vi har rejst en del de sidste 10-12 år med vores børn og forsøgt at give dem så mange oplevelser som muligt alle stederne vi har været! Når vi rejser, så er vi også meget bevidste omkring kvaliteten af maden de forskellige steder vi har været i verden. Da vi fik denne mulighed, så så vi den også som at vi kan give den gode kvalitet vi tilbyder derhjemme videre i et andet land, som mangler det sidste touch.

Det betyder, at vi nu har fået endnu et fokuspunkt og en nyt medlem til familien i form af et hotel på Maldiverne. Vi holder dog stadig af vores forretninger, medarbejdere og kunder i DK.

Til dem i DK, så kan I være helt rolige! Vi fortsætter med at drive vores bagerforretninger og give jer en god service, samt lækker morgenbrød, kage, ja-tak tilbud osv.

Og vi glæder og hver eneste dag over at I er med på rejsen ❤️.


MASSER AF SOLSKIN

Maafushi Maldives

LÆKRE MOCKTAILS

Alkoholfrie Mocktails

DU BOOKER SELV FLY

Vi flyver ofte fra Hamborg

TROPISK VARME

28-30 grader året rundt