Ventetiden og mange aftaler i kalenderen
De sidste par dage har været hårde og hektiske! Vi har holdt rigtig mange møder.
Noget af det, som vi elsker ved Maldiverne er, at man ikke oplever travlhed på samme måde som herhjemme.
Alting til sin tid, men omvendt, så vil vi gerne have projektet igang og op at køre så hurtigt som muligt, så vi kan åbne op hurtigst muligt. Hvilket er lidt modsigende, for vi vil jo ikke lave om på det, som vi godt kan lide, men omvendt vil vi gerne vise alle jer, hvorfor vi kan lide det så meget!
Processerne her er lange, da ingen har prøvet det før. Ventetiden er enormt frustrerende for os, men tingene skrider frem lige så stille dag for dag. Dette er selvfølgelig også noget som man skal huske på, da Rom ikke blev bygget på en dag.Vi holder møder på kryds og tværs, samtidig med at vi holder humøret højt og tænker på det, vi har i vente!
Vi fokuserer på det positive og tager en ting af gangen, som er noget af det vi elsker Maldiverne for. Vi glæder os enormt meget og opdaterer jer så meget som muligt omkring processerne😆.
Vi nyder høj sol og højt humør☀️ - og husker også at nyde mens vi er her. Vi bader og nyder dyrelivet, man bliver aldrig træt at at lege med rokkerne i vandkanten, det er og bliver en gave hver gang.