Tilbage til webshop

Rejsetips til Bali



Vi har efterhånden været på Bali en del gange. Denne gang var dog noget anderledes og med et helt andet formål end en normal ferie. Nogle af os har allerede vendt snuden hjem til Danmark og hverdagen er lige så stille startet igen. Denne gang på Bali havde vi dog lige et par dage til at få oplevet mere på Bali end butikker, forhandle priser mm, så det er skønt.

Vi formåede dog, at gøre nogle nye ting og spise nogle nye steder, imens vi var her og tænkte derfor, at det kunne være interessant for nogle af jer, at læse lidt om - hvis I en dag skal på disse kanter. Her har I i hvert fald lidt inspiration og anbefalinger. 

Først og fremmest kan vi klart anbefale, at købe et simkort i og med, at man så har muligheden for at benytte sig af appen, Gojek/Grab. Her kan man spare en del penge på transport, hvad enten det er i bil eller på scooter. Prisen er aftalt på forhånd og man bliver ikke snydt, når man bestiller det igennem appen. Dog kræver det et indonesisk telefonnummer (derfor simkortet). Det er dog en god idé at have småpenge på sig når man skal på mindre ture, da de ikke altid selv har småpenge nok til at give tilbage. Det er også muligt, at bestille mad via. denne app. 

Vi har blandt andet fået gået lidt forskellige ruter undervejs i Ubud og gået rundt på markedet.

- Sweet Orange Walk Trail (klart den bedste og hyggeligste af dem!!), Campuhan Ridge Walk (Her skal man lige være forberedt på, at man skal tilbage af samme vej som man lige har gået for at komme tilbage til centrum)

- Ubud Art Market

Vi har spist på en masse lækre restauranter og caféer diverse steder. Se dem herunder. Total win at ingen har fået dårlig mave (Bali belly), da der bare har været run på hver dag på den ene eller anden måde.

Ubud:

- Simply Social, Milk & Madu, Ayoo Ayoo, Blend Café, Oakberry, Warung Siam og Fold.  

Seminyak:

- The Corner House, Italian Way, Santorini.

Canggu:

Copenhagen, Oakberry, Milk & Madu, BAKED., Crate Café. 

En god idé ift. aktiviteter er, at leje en chauffør for en dag og så tage ud til det man gerne vil se. Det kan man gøre igennem mange hoteller/homestays eller blot på gaden ved én af de mange boder der er. Aktiviteter vi ellers har lavet på Bali (dog ikke alle sammen denne gang - da tiden ikke var til det): 

ATV, Riverrafting, Jungle Cart (omkring Ubud - kan også gøres fra andre byer), Surfing (Seminyak, Canggu, Kuta og Gili-øerne), Dykning, Snorkling (Gili-øerne + Nusa øerne), Waterbom (Vandland i Kuta), Skildpadde sanctuary (Gili Meno, som er et meget lille sted og kun ejet og drevet af en lokal mand), diverse strande og udsigtspunkter rundt på Bali, Giliøerne, Nusa Penida og Nusa Lembongan. 

Set Legong Dance (deres traditionelle dans og musik i Ubud, kan også opleves flere steder), samt diverse templer, vandfald og rismarker. 

Været en tur i GWK Cultural Park (Garuda Wisnu Kencana), som består af en kæmpe park med store statuer. Verdens tredje største statue findes her og kan ses fra både lufthavnen, Seminyak, Kuta mm. 

På Gili-øerne behøver man ikke, at leje en båd eller tage på en snorkeltur, man kan sagtens se skildpadder uden og bare selv svømme rundt. Hvis man gerne vil se statuerne og skibsvraget, så kan man med fordel leje en båd for, ikke at bruge for mange kræfter. Vi gjorde begge dele, da der var en del strøm i vandet. 

Vi vil klart anbefale Gili-øerne, hvis man vil have lidt ro og afslapning, da der ikke er særlig mange biler på øerne, men derimod hestevogne, cykler mm. Det er super hyggeligt og virkelig et besøg værd. 

Man kan nemt finde en lokal mand på stranden, som man kan få en til at sejle til de andre Gili-øer, man behøver ikke at vente på de større både. Der er ikke så langt mellem øerne. 

OBS. Når man ankommer til de forskellige øer, så skal man også betale en tax/fee ved havnen. Det varierer fra ø til ø. Der er også ekstra betaling for at kommer til diverse strande i Uluwatu. 

Se lidt stemningsbilleder fra Bali herunder. 


MASSER AF SOLSKIN

Maafushi Maldives

LÆKRE MOCKTAILS

Alkoholfrie Mocktails

DU BOOKER SELV FLY

Vi flyver ofte fra Hamborg

TROPISK VARME

28-30 grader året rundt