Tilbage til webshop

Om lokaløen, Guraidhoo


Guraidhoo er en charmerende lokal ø beliggende i South Malé Atoll på Maldiverne. Man kan se Guraidhoo fra lokal øen, Maafushi, som vi bygger hotellet på. Se det nederste billede på blogindlægget. Øen er også kendt for sine autentiske fiskerioplevelser, gode bølger (ift. surfing). På Guraidhoo er der en virkelig god og stor bikinistrand, som ikke er særlig turistet. 



Guraidhoo er ideel for dem, der ønsker at opleve det lokale liv på Maldiverne eller bare nogle andre omgivelser end, hvad man måske er “vant” til på andre lokale øer eller resort øer. På Guraidhoo kan man prøve sig i kræfter med fiskeri, snorkling ved de nærliggende koralrev, surfing eller blot slappe af på de hvide sandstrande.

🏄🏼‍♀️🏄🏼‍♂️

Der er 1.800 indbyggere på øen. Den er ca. 700 meter lang og 500 meter bred. Det varierer dog lidt ift. tidevandet. Det er muligt, at tage på en dagstur til Guraidhoo fra Maafushi. Turen er meget kort og tager omkring 10 min. i speedbåd.

 

Som en lokal ø er Guraidhoo præget af maldivisk kultur og traditioner. Besøgende opfordres til at respektere lokale skikke, herunder passende påklædning uden for bikinistrandene og respekt for religiøse praksisser. Ligesom på Maafushi. Det er også vigtigt at bemærke, at alkohol ikke er tilgængeligt på de lokale øer, herunder Guraidhoo.

🍹🍻🥂🇲🇻

Vi har selv besøgt Guraidhoo af flere omgange, bl.a. dengang hvor vi delte LEGO ud til skolen, men også bare som “normale turister” og nydt stranden. Vi må sige, at det altså er en oplevelse værd og sandbunden var bare helt fantastisk.

Vi tog derover en Fredag, hvor mange af de lokale havde fri og selv var nede på stranden og hygge sig 😍

K. Guraidhoo

Fisk

leger i sand

familietur


stranden

MASSER AF SOLSKIN

Maafushi Maldives

LÆKRE MOCKTAILS

Alkoholfrie Mocktails

DU BOOKER SELV FLY

Vi flyver ofte fra Hamborg

TROPISK VARME

28-30 grader året rundt