Om lokaløen, Felidhoo
Felidhoo er en maldivisk ø beliggende i Vaavu-atollen, kendt for sine smukke hvide sandstrande, krystalklare vand og rolige atmosfære. Øen er hjemsted for et lille lokalsamfund, hvor fiskeri og traditionel kultur spiller en central rolle. Felidhoo måler omkring 0,3 km² (300.000 m²). Den er cirka 700 meter lang og 200 meter bred. På trods af sin størrelse er øen hovedøen i Vaavu-atollen og huser en lille lokalbefolkning. Øen er nem at udforske til fods, og man kan gå fra den ene ende til den anden på få minutter. Der er få restauranter rundt på øen, samt hæveautomat. 🐚👙🌴
Når man skal til og fra Felidhoo, så kan man tage den lokale færge (en længere tur) og speedbåd. Den lokale færge er dog billigere og den kan man også tage til Maafushi. Dog skal man være opmærksom på, at den ikke går hver dag og kun på bestemte tidspunkter.
Da Maldiverne er et muslimsk land, forventes det, at besøgende klæder sig beskedent uden for bikinistrandene og respekterer lokale skikke. Alkohol er forbudt på lokale øer som Felidhoo. Felidhoo er ideel for rejsende, der søger en autentisk og fredelig oplevelse i Maldiverne, væk fra de mere turistede områder.
Man kan besøge Felidhoo ved at tage på tur med Shadowpalm, hvor man også kommer omkring andre omkringliggende øer. 🏝️🌺☀️
Vaavu-atollen består af 5 beboede øer og omkring 17 ubeboede øer. De 5 beboede øer er; Felidhoo, Keyodhoo, Fulidhoo, Rakeedhoo og Thinadhoo (læs mere om de omkringliggende øer, ved at klikke på den ø, du ønsker at vide mere om). Vaavu-atollen ligger ca. 1,5-2 t. sejlads fra Malé og dækker ca. 270 km² (inklusive havområdet). 🩵🦋