Hvad får vi tiden til at gå med imens vi “venter” på tingene fra Kina og imens vi er i Danmark?
Vi tæller ned og håber at alt når at blive afsendt fra Kina inden d. 20 dec. Vi ved lige nu, at alt er sat til produktion. Så vi kan kun vente.. Det er vigtigt, at alt bliver sendt fra Kina inden d. 20 december, da projektet ellers bliver sat på pause/udskudt yderligere, da kinesisk nytår starter d. 20 december. Vi krydser derfor alt, hvad vi kan.
Vi har besluttet, at købe alt malingen til hotellet på Malé, hovedøen på Maldiverne, så de kan gå igang med at lægge klinkerne, så snart de ankommer til Maafushi. Dette har vi gjort for, at fremskynde processen!
Imens vi venter afholder vi møder med inspirerende og livsglade mennesker, som kan være potentielle samarbejdspartnere. Derudover, så har Frederikke været på Vacayyy's bootcamp, hvor hun har brugt tid med pigerne fra Vacayyy. Her er hun blevet klogere på hvad de kan tilbyde og fået en masse inspiration.
Vi får også tiden til at gå med at kigge på inspiration til både indretning, drinks, madretter osv 😋
Vi har jo selvfølgelig også vores bageri herhjemme, som vi skal have til at køre rundt og ansatte, som vi også skal værne om, samt oplæring af nye medarbejdere, lærlinge som skal på skole osv. Derudover, så skal der laves regnskab og produceres nye produkter. Vi har en julekalender til at køre fra d. 1-24 december på Det Gyldne Brød, hvor det er muligt at vinde en masse lækre præmier på vores facebookside.
Thomas tog en tur til London kort efter vi kom hjem fra Kina. Turen til London handlede om at komme på rejsemesse. Maldiverne havde et kæmpe område sammenlignet med alle de rejsemesser, som vi har været på herhjemme. Der var både folk fra Resortøer og lokaløer. Thomas tog blandt andet også til London for at mødes med vores samarbejdspartner, Ali og borgmesteren, Hassan på Maafushi. Det var en super hyggelig tur ✨
BONUS: Vi har endda fået en masse gode tilbud arrangeret i London og overraskelser klar til jer, som kun kan fåes igennem os. Dette er noget vi ser utrolig meget frem til at kunne dele med jer, når vi kommer længere ind i det nye år 💌 Så hold øje!!
Vi har også været ude at få Rotpunkt til at tegne et bud på vores køkken på hotellet. Udover det, så har vi også valgt at købe stort set alle køkkenmaskinerne herhjemme, da vi kender mærkerne og vi ved hvilken kvalitet det er i.
Ellers går tiden med billeder, videomaterialer til sociale medier og snakke med vores samarbejdspartner 🌴
Vi er SÅ spændt på alle de ting, som der skal til at ske på hotellet og på at se hvordan det hele ser ud! Men vi glæder os endnu mere til at vise alle jer den del af processen 🤩
Derudover, så er turen til Bali bestilt, hvor det sidste skal købes ind. Så det er endnu en ting, som vi tæller ned til 🌴🥥 Her er det dog ikke os alle, som skal afsted. Derfor er det også vigtigt, at nyde den tid vi har sammen. Vi bruger selvfølgelig også en del tid sammen med familien når nu vi endelig er hjemme og alle er samlet. Vi forsøger, at få lavet alle de de gængse juletraditioner og hygge herhjemme ❤️
I ønskes en glædelig December!