Vi har efterhånden været på Maldiverne en del gange, både på resortø, men også på lokalø. Begge steder er noget for alle. Vi har haft Jane’s forældre med på Maafushi (lokalø) og så har vi selvfølgelig haft vores egne børn med 🌴🤿
Vi har set familier med børn i alle aldre og har flere venner med mindre børn, som har besøgt Maafushi. Der er en masse muligheder for diverse aktiviteter på øen 🏝️☀️
Derudover, så påtænker vi også at lave en form for “KLUB” med en masse forskellige aktiviteter, som man kan deltage i. Det kan være alt fra at lave armbånd, til at tegne/farvelægge tegninger, spille spil, volleyturnering, fodboldkamp mm. Vi vil gerne, at det er forskelligt fra dag til dag, alt efter hvad der er muligt for ikke at have gang i for mange ting på én gang. Tanken med dette er også at det skal være børnevenligt, men at man selvfølgelig også som ung/voksen kan deltage i de forskellige aktiviteter 🌺🌸 Vi forsøger at gøre det spændende for alle aldre og inkluderer alle dem der vil deltage 🤪
Ovenstående vil vi blandt andet lave, så man kan slappe af på stranden uden at bekymre sig om sine børn eller at man alle kan lave en anderledes familie aktivitet, som ikke er tilbudt andre steder på øen. Det er selvfølgelig også med henblik på, at der sker lidt på øen og man kan lave andet end at tage på dagsture med vores samarbejdspartner, prøve sig ad med diverse former for vandsport, hvis ikke man er så glad for vand eller hvis man blot har lyst til noget andet 🩵
Det er muligt, at opleve en del flere lokale traditioner på lokalø fremfor resortø. Her kan du se de lokale fiskemænd komme ind med fisk tidligt om morgenen og du kan også opleve deres Eid-fejring (se her - link til Kulturelle oplevelser) alt efter hvornår man er på øen. Derudover, så er det muligt at besøge deres kulturcenter, som netop er åbnet i September 2024. Det er deres form for “Den gamle by”, som vi har i Aarhus 🥥🫧
En anden mulighed på lokaløen, Maafushi, som man måske ikke kender til er at man sagtens kan blive gift eller arrangerer diverse former for overraskelser. Vi har blandt andet fået arrangeret en overraskelse til Jane’s forældre, hvor de havde 45 års bryllupsdag. Her fik vi farvet kokosnødderne og skrevet med dem i sandet. Thomas har også overrasket Jane med det samme på deres 23 års bryllupsdag✈️